Salaam Filmpris 2010 går til Iram Haq for kortfilmen “Skylappjenta”

Salaam Filmpris 2010 går til Iram Haq

For instruktion og skuespil i filmen SKYLAPPJENTA

 

Fordi du med åbenlyst talent har lavet en dristig og levende film, der på strålende vis belyser

flerkulturelle, kvindelige medborgeres muligheder og udfordringer i Norden. Og fordi du filmisk

viser, hvordan udtryk fra vidt forskellige kulturer kan spille sammen, blandes og fusioneres – og

udstikke nye veje.

 

Skylappjenta udmærker sig ved sin filmiske kvalitet og personlige nyfortolkning af det

europæiske folkeeventyr, Den lille Rødhætte, som du tilføjer pakistansk symbolik og kulturelle

hentydninger. Idéen udfoldes overbevisende gennem din indfølte humor og leg med

eventyrgenren samt din seriøsitet og indsigt i filmens problemstilling.

 

Du har med din personlige filmkunst trådt nye spor – til inspiration for den stadig voksende og

meget spændende generation af ikke mindst kvindelige flerkulturelle filmskabere i Skandinavien.

Skylappjenta er et glimrende eksempel på Salaams arbejde med at skabe dialog og forståelse på

tværs af kulturer med filmkunsten som platform.

 

Malene Rungvald Christensen

Festivalleder

&

Solveig Thorborg

Leder af Salaam Film & Dialog