Berlinale 2017 – en festival for filmelskere

Igen i år tog jeg til Berlinale for at søge film til Salaams næste festival. Og igen i år satte jeg mig forventningsfuldt til rette i de bløde biografsæder og lod festfyrværkeriet af den gyldne konfetti regne ned over mig i mørket fra Berlinalens åbningstrailer. Det var Berlinale #67. gang og det fyrretyvende år at der til festivalen er et omfangsrigt udbud af film i børne- og ungdomsprogrammet på Berlinales Generation.

Som Salaams udsendte holdt jeg mig naturligt til Generations program. Her lod jeg mig glide med på en rejse gennem junglen i Peru, over Tokyos gader med blinkende neonskilte og et gråt ruralt Kina, til gangbangerland i Arkansas, USA. Jeg var som fluen på væggen idet jeg fulgte kameraets observerende blik. Dette observerende, nærmest voyeuristiske blik der langsomt suger os ind i de visuelle universer.

I de to dokumentarfilm ”Tinselwood” og ”Río Verde – El tiempo de los Yakurunas” fra Cameroun og Peru, befinder vi os i en postkolonial virkelighed. Det moderne menneske kæmper om materielle goder og overlevelse i en konstant catch-22 mellem fastholdelse af traditioner og en global verden i rivende udvikling. Naturen og mennesket er i fokus, men det er ikke uden tydelige tegn på, hvordan globalisering og konsumerisme har sat sit præg på selv de mest afsondrede områder rundt om på kloden. Teenageren fra Cameroun, der er i gang med at bygge en fælde ud af blade, grene, bambus og ståltråd er iklædt en rød fodboldtrøje, hvor Adidas’ logo springer i øjnene.

Den svensk-danske-norske spillefilm ”Sameblod” af Amanda Kernell er en af de titler, som jeg håber på, at vi kan inkludere på Salaam Filmfestival 2017-18 for skoler og ungdomsuddannelser. Hovedrollen, rebellen Elle Marja, spilles i en stærk præsentation af Lena Cecilia Sparrok. Elle Marja er 14 og af samisk herkomst i 1930’ernes Sverige. Hun bliver tvunget til at vælge i mellem sin familie og samiske traditioner for at assimilere ind i en svensk kulturidentitet, hvor hun påføres nedværdigende behandling og udsættes for sine jævnaldrende diskrimination. Filmen er virkningsfuld med sine scenografiske kontraster og skildrer med en særegen rå skønhed den splittede teenager, der kæmper for at finde sin identitet og plads i et tumultarisk samfund, hænger ved meget længe.

Jeg glædes, forundres og berøres hver eneste gang jeg får muligheden for at se, høre og opleve menneskers historier og virkelighed, som tilskuer i mørket. Hvert år er det en kamp med tiden om, hvor mange film jeg kan nå og presse ind i programmet. Der er ofte lange køer, megen ventetid og fulde huse til alle visninger i alle kategorier, store som små film. Det er en hyldest til diversiteten og ikke mindst nysgerrigheden. Festivalen er højtelsket af berlinerne, film-aficionados, branchefolk, lærere, skoleelever og alle der har en forkærlighed for mediet. Berlinalens hjerte er film, men filmelskere er blodet der holder kæmpen kørende. ”Sign me up for next year, I am hooked!”

 

//Sisse Nesgaard