Erindringsbio – En snak om venskab

Panelet diskuterer

Hvordan får man nye venner?

Sådan lød det centrale spørgsmål, da en flok plejehjemsbeboere og elever fra Den grønne friskole i torsdags mødtes for tredje gang til Salaam-arrangementet ”Erindringsbio” på plejehjemmet Kastanjehusene.

De to generationer havde allerede lært hinanden at kende tidligere på ugen, hvor friskoleeleverne var kommet forbi for at interviewe de ældre om det levede livs mange korsveje til podcasts, som de unge gennem en række workshops havde lært at tilrettelægge, afvikle og producere.

Denne torsdag var det imidlertid ikke kun de ældre, der skulle levere svar. Dagens program bød nemlig på dilemmaspil a la ”Mads og monopolet”, hvor et panel med både de unge og de ældre beboere skulle besvare spørgsmål, som eleverne forinden selv havde været med til at udforme.

Eleverne finder på spørgsmål
Eleverne udformer spørgsmål til dilemmaspil

Elevernes spørgsmål lød blandt andet: ”Hvordan kan jeg hjælpe en person, jeg holder af?”, ”Hvordan siger jeg fra, når mine grænser bliver overskredet?”, ”Hvordan prioriterer jeg klimaet i min hverdag”.

Idéen med spillet var at skabe et bindeled mellem generationerne og gøre dem opmærksomme på, hvor meget de egentlig havde tilfælles. Men spillet handlede også helt grundlæggende om at give sig tid til at lytte og få lirket op for de svære emner, som vi ikke altid får snakket om i hverdagen.

Og det var netop, hvad den rullestolsbundne plejehjemsbeboer Flemming gjorde, da han valgte spørgsmålet ”Hvordan får man venner?” fra bunken.

Som Flemming kunne fortælle, var det nemlig en problematik, han selv døjede meget med. Efter han havde fået bortamputeret sine ben og var havnet på plejehjemmet, var Flemmings gamle venner så småt faldet fra. Og så var det ikke nemt bare sådan lige at finde nye, fortalte pensionisten, der desuden følte sig hæmmet af sin kørestol og plejehjemmets til tider snævre rammer.

Da spørgsmålet var stillet, tog diskussionen hurtigt fart, og både ældre og yngre kom på banen med refleksioner og erfaringer.

Det handler om at være sig selv og være åben over for nye bekendtskaber, påpegede flere af de yngre paneldeltagere, mens en af de ældre, Lise, mente, at man skulle være indstillet på at acceptere ”den andens anderledeshed”. Hendes udsagn blev understøttet af en elev blandt publikum, der fortalte, at hendes egen bedstemor mod forventning var blevet venner med en kvinde fra sit plejehjem, som var meget yngre end hende selv.

Der blev snakket ved bordene før dilemmaspillet
Der blev snakket ved bordene før dilemmaspillet

Diskussionen fortsatte længe, men da det blev tid til næste spørgsmål, tvivlede Flemming fortsat på, om han kunne omsætte de gode råd til praksis.

Lise erklærede for sin del, at hun var glad for, at Flemming havde benyttet dagens arrangement til at fortælle om sin ensomhed. I hendes øjne havde hendes rullestolsbundne medbeboer altid syntes ganske godt kørende på egen hånd. Derfor var det aldrig før faldet hende ind, at hun eller andre burde opsøge kontakt.

Bagefter blev det fra publikumsrækkerne foreslået, at de to plejehjemsbeboere burde drikke en kop kaffe sammen, hvortil Lise sagde ”ja” og Flemming udbrød ”Med glæde!” Og da dagens arrangement blev rundet af, og og friskoleeleverne var på vej ud ad døren, havde Lise og Flemming allerede sat sig ved samme bord for at tale videre.

Det er bestemt ikke nemt at få venner. Men dialogen er altid et godt sted at starte.

//Sara Prahl
– Projektansat på Salaam