Event: Giganternes vej – kortfilm til de mindste, Hundested Plejecenter

26.02.2018 kl. 10:00

Giv de mindste en farvestrålende og lærerig oplevelse, når Salaam Filmfestival inviterer til 4 animerede kortfilm på Hundested Plejecenter!

I filmen Giganternes vej møder vi pigen Oquirá , som bor i den brasilianske jungle. Hun leder efter træ til at skabe den perfekte fløjte, som hun vil præsentere for stammens ældste. Maq og skovens ånd præsenterer os for historien om Maq, som snitter en figur af pibesten og rejser gennem skoven for at vise den til sin bedstefar. Mystiske Mi’gmwesu passer på ham og nede i hans lomme opstår der stor magi.
Abuela Grillo er den finurlige mytefortolkning om Bedstemor Græshoppe, der synger så regnen vælter ned, og i kortfilmen Sabaku leder en lille ensom fugl efter en ven på savannen.

Vores oplægsholder taler med eleverne om hvad oprindelige folk er. Hvordan kan vi se at filmene handler om børn der vokser op og lærer verden at kende? Hvordan kan det ligne elevernes egne oplevelser og hvad betyder musik og drømme for børnene i filmen og for eleverne?

Giganternes vej - kortfilm til de mindste

fag: Billedkunst, Dansk, Musik
Temaer: Fortællinger, Identitetsdannelse, Musik, Oprindelige folk

Dette event er forbi, og kan derfor ikke bookes længere. Se vores fremtidige events i den røde kasse.