Beneath Clouds

7. - 10. klasse

Lena og Vaughn flygter begge fra deres fortid. Lena er halvt irsk halvt aborigine, og altså også en del af den oprindelige, australske befolkning. Hun bor i en isoleret landsby i den australske outback med sin aborigine mor og lillebror og ser sin fremtid i landsbyen som enlig, arbejdsløs mor. Vaughn er en temperamentsfuld aborigine teenage dreng, der har mistet kontakten med sin familie mens han sad i ungdomsfængsel. Vaughn og Lena mødes ved et busstoppested på vej mod Sydney. De søger begge en mening med livet og savner identitet, familie og kærlighed.

Land:Australien, 2002
sprog:Engelsk tale med danske undertekster
censur:Ej fastsat af Medierådet
original titel:Beneath Clouds
instruktion:Ivan Sen
varighed:90 min. Film+oplæg: 2 t. 15 min.
fag: Dansk, Engelsk, Film- og mediefag, Geografi, Historie, Natur/Teknik, Samfundsfag
Temaer: Drømme, Familie, Identitet, Kærlighed, Ligheder og forskelle, Ungdomsliv, Venskab

Oplæg

Hvordan er det at være ung og kæmpe med en kulturel identitetskonflikt oveni de almindelige teenage problemer? Vores flerkulturelle oplægsholder fortæller både om det sjove og om udfordringerne ved at leve i en familie, der rummer store kulturelle forskelle. Hvad synes eleverne selv meningen med livet er? Og hvad er deres drømme og håb for fremtiden?

Se interview med oplægsholder Afshin Firouzi om filmen her