De små helte – tre korte film
2. - 4. klasseI kortfilmpakken vises tre genre- og handlingsmæssigt forskellige film, der alle bekræfter, at ganske svære temaer kan formidles i børnehøjde. I tegnefilmen “The Dam Keeper” møder vi den lille Gris, der bliver mobbet i skolen, men som bliver venner med klassens nye pige, Ræven. I “Out Of this World” fortæller Mohammad om sit liv som børnearbejder. I “Rangzen” vil den otteårige tibetanske Tashi finde ud af, hvorfor han som flygtning ikke har noget hjemland. Med en ukuelighed, som kun et barn kan have, viser de tre film, at selv under svære vilkår findes lys, glæde og håb.
Oplæg
De tre kortfilm rummer mange tematikker, og vores oplægsholder vil skabe dialog omkring de vigtigste. Hvordan er det at blive holdt udenfor som den lille Gris? Hvordan er Mohammads og Tashis levevilkår anderledes end vore egne, både i forhold til den hverdag, de har, men også i forhold til det land, de lever i?
Film og dialog arrangementer
Et simpelt Salaam Skole arrangement: 1.500 kr.
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for en eller flere klasser.
Salaam Skoles Workshops: 3.300 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.
Kontakt os på tlf.: 32 118 288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.