Bliv!

3. - 6. klasse

Lieke og Milad er bedste venner. Lieke bor alene med sin mor. Overfor bor Milad med sine forældre og to ældre søstre. Milad og hans familie har boet i Holland i mange år, men alligevel får de at vide, at de skal rejse tilbage til Iran. Hvis de rejser til Iran, bliver Milads far sat i fængsel, og Lieke mister sin bedste ven. Derfor gør hun alt, hvad hun kan for, at Milad kan blive. Hun kontakter integrationsministeren og hun sender informationer om Milads familie til en journalist, der kan skabe debat. Og da alt mislykkes tager Lieke og Milad til Bruxelles til Liekes far, som hun aldrig har set.

Land:Holland, 2011
sprog:Hollandsk tale med danske undertekster
censur:Ej fastsat af Medierådet
original titel:Blijf!
instruktion:Lourens Blok
varighed:77 min. I alt: 2 t.
fag: Dansk
Temaer: Asylpolitik, Demokrati, Hverdagens helte og heltinder, Kulturmøde, Venskab

Oplæg

Vores oplægsholder ved, hvad det vil sige at flygte fra sit hjemland, og hvordan man får nye venner i et nyt land. “BLIV!” er et eksempel på, hvor meget venskab kan betyde og hvad vi kan lære af at møde hinanden på tværs af kultur og forskellig opvækst. Ud fra elevernes egne oplevelser taler vi om positiv indflydelse på hinanden.

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 500 kr. pr. klasse
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for én klasse.

Salaam Skoles Workshops: 3000 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 188/288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.