Brendan og hemmelighedernes bog

2. - 6. klasse

I det 9. århundrede bor den 12-årige munk Brendan med sine klosterbrødre i en øde, irsk dal. Brendan og hans munkebrødre bygger dagligt på bymuren, der skal skærme mod vikinger og farlige kræfter udefra. Pludselig en dag kommer troldmanden Adrian til byen med en gammel bog, som kan beskytte mod mørkets kræfter. Men bogen er endnu ikke færdig, og Brendan må begive sig uden for de beskyttende mure og lede i de mystiske skove for at finde den krystal, der skal bruges i arbejdet. Filmens smukke, håndtegnede billeder giver et indblik i gammel, keltisk kultur og et Fort Europa fra en anden tid.

 

 

Land:Frankrig/Belgien/Irland
sprog:Dansk tale
censur:Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
original titel:The Secret of Kells
instruktion:Tomm Moore, Nora Twomey
varighed:75 min. I alt: 1 t. og 45 min.
fag: Billedkunst, Dansk, Historie, Kristendomskundskab
Temaer: Frygten for det fremmede, Irland, Kristendommens indtog, Middelalder

Oplæg

Uden for murene lurer vikingerne og mystiske trolddomskræfter, men der er også den store, grønne skov og elverpigen Aisling, så måske er det ikke så klogt at barrikadere sig bag klostermuren? Oplægsholderen tager eleverne med tilbage til den gamle keltiske mytologi i den mørke middelalders Irland og spørger ind til, hvad vi gør, når vi er bange.

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 500 kr. pr. klasse
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for én klasse.

Salaam Skoles Workshops: 3000 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 188/288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.