Cirkeline og verdens mindste superhelt

0. - 2. klasse

Cirkeline og hendes tegner tager på ferie til Tyrkiet. Vennerne Ingolf, Frederik og Viktor vil også med, så de sniger sig ombord på bedstefaderens skib som blinde passagerer. Ombord på skibet gemmer sig også musen Ali, der bærer på en hemmelighed! I virkeligheden er Ali en Tyrkisk pige ved navn Özlem, som er stukket af hjemmefra. Hun bliver nemlig altid drillet af sine storebrødre, fordi hun er en pige. Derfor er det nu op til Ingolf, Frederik og Viktor at give Özlem modet tilbage, samt at få hende hjem til sin familie.

Land:Danmark, 2004
sprog:Dansk tale
censur:Tilladt for alle
original titel:Cirkeline og verdens mindste superhelt
instruktion:Jannik Hastrup
varighed:78 min. I alt: 1 t. og 50 min.
fag: Billedkunst, Dansk
Temaer: Familie, Flugt, Kærlighed og venskab på tværs af kulturer, Kulturmøde, Pigeliv, Rejse

Oplæg

Salaams oplægsholder vil tale om hvad det vil sige at være anderledes og blive drillet af den grund. I Cirkelinefilmen ser vi at Özlem bliver drillet fordi hun er en pige, men er der noget galt i at være en pige? Kan piger ikke lege sammen med drenge, eller lege drengelege? Har nogle af eleverne selv erfaring med at blive holdt udenfor? Er der nogen grund til at gøre forskel på piger og drenge? Hvad vil det sige at lege drenge – eller pigelege?

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 500 kr. pr. klasse
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for én klasse.

Salaam Skoles Workshops: 2000 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 188/288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.