Den lille pige og profeten

2. - 6. klasse

Mødet mellem den lille pige Almitra og kunstneren Mustafa udvikler sig til et venskab gennem Mustafas livlige og spirituelle historier om frihed og kærlighed. Mustafa sidder i husarrest, men efter 7 år får han at vide at han kan blive fri hvis han skriver under på at hans værker er usande og har vildledt folk. Den lille pige og profeten følger Mustafas tur gennem byen til et skib som han tror at han kan få lov til at rejse hjem med. Undervejs fortæller Mustafa sine historier til indbyggerne. Almitra følger ham lige i hælene idet hun ønsker at redde ham.

Land:USA, Frankrig, Canada, Libanon, Qatar, 2014
sprog:Dansk tale
censur:Ej fastsat af Medierådet
original titel:The Prophet
instruktion:Roger Allers og Gaëtan Brizzi
varighed:84 minutter. Film + oplæg: 2 timer.
fag: Billedkunst, Dansk
Temaer: Frihed, Kærlighed, Kreativitet, Længsel, Oprør

Oplæg

Vores oplægsholder taler med eleverne om hvorfor nogen magthavere mener at fortællinger og andre former for kunst kan være farlig for en befolkning. Hvad er det ved film, bøger og billeder der kan være så farligt?

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 500 kr. pr. klasse
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for én klasse.

Salaam Skoles Workshops: 3000 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 188/288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.