This is England

6. - 10. klasse

Shaun er tolv år og lidt af en outsider. Han bliver mobbet i skolen, hans trompetbukser er umoderne, og savnet af hans far, der er død i Falklandskrigen, vejer tungt i hans bevidsthed. Det hele ser lidt sort ud, indtil han møder den noget ældre Woody, der tager ham under sine vinger og inviterer ham indenfor i slænget af skinheads. Alt er godt, indtil Woodys gamle ven Combo vender tilbage efter et fængselsophold – optændt af racehad. En stærk og prisbelønnet film om gruppeidentitet og racisme.

 

Land:England, 2007
sprog:Engelsk
censur:Tilladt for børn over 11 år
original titel:This is England
instruktion:Shane Meadows
varighed:100 min. I alt.: 2t. og 40 min.
fag: Dansk, Engelsk, Historie
Temaer: Ekstremisme, Farlige fælleskaber, Fællesskab og gruppeidentitet, Racisme

Oplæg

Filmen lægger op til en dialog omkring gruppeidentitet og mobning. Gå i dialog med vores oplægsholder, om at føle falsk tryghed i en gruppe baseret på negative værdier. Vores oplægsholder taler med eleverne om styrken i at erkende vores værste frygt, og om hvor langt vi vil gå for at opnå følelsen af at høre til.

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 500 kr. pr. klasse
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for én klasse.

Salaam Skoles Workshops: 3000 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 188/288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.