Finding Hillywood

8. klasse - Ungdomsuddannelser

Rwanda er et land med bjerge og fantastiske landskaber men også et land, der bærer på en forfærdelig historie. Ayuub overlevede ved et rent tilfælde folkemordet i 1994, men hans mor blev brutalt nedslagtet sammen med de andre i landsbyen. Ayuub mister fodfæstet og forfalder til druk, men gennem sin families støtte og filmprojektet ”Hillywood” finder han en ny glæde og motivation til at hele ikke kun sig selv, men resten af sit land. Dokumentarfilmen skildrer de ildsjæle, der opbygger en filmkultur i et land, hvor mange ser et filmlærred for første gang. Deres udendørsvisninger tiltrækker hele landsbyer på rejsen gennem landet, når de viser film, der italesætter begivenhederne under folkemordet i 1994.

Land:Rwanda
sprog:Engelsk, kinyarwanda med engelske undertekster
censur:Ej fastsat af Medierådet
original titel:Finding Hillywood
instruktion:Chris Towey, Leah Warshawski
varighed:57 minutter. I alt 1 t. og 30 min.
fag: Engelsk, Geografi, Historie, Mediefag, Samfundsfag
Temaer: Afrika, Afrikansk filmindustri, Film som forsoning, Filmskabelse, Folkemord, Folkemordet i Rwanda, Kunst

Oplæg

På 100 dage mistede Rwanda 20 % af sin befolkning under folkemordet, og vores oplægsholder vil komme ind på de historiske begivenheder omkring konflikten mellem hutuer og tutsier. Oplægget vil også dreje sig om kunst og kultur som led i en forsoningsproces, og udforske filmmediets potentiale for konfliktløsning.

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 500 kr. pr. klasse
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for én klasse.

Salaam Skoles Workshops: 2000 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 188/288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.