Free Men

8. klasse - Ungdomsuddannelser

Den unge algeriske immigrant Younes bliver, under 2. Verdenskrig, modvilligt draget ind i to modstandskampe i det besatte Frankrig. Frigørelsen af landet fra nazisternes jerngreb, og befrielsen af Algeriet fra det franske koloniherredømme. I skyggen af krigen og nazismen slår Paris´ muslimer ring omkring hundredvis af jøder. Kældrene under den store moske i Paris bliver gemmested for jøder og modstandsbevægelsen, og Younes får et dybt venskab til den jødiske, homoseksuelle sanger Salim. Free Men udfordrer den officielle franske version af modstandskampen og kolonitiden.

Land:Frankrig, 2011
sprog:Fransk tale med engelske undertekster
censur:Ej fastsat af Medierådet
original titel:Les hommes libres
instruktion:Ismaël Ferroukhi
varighed:99 min. I alt: 2 t. og 10 min.
fag: Dansk, Engelsk, Fransk, Historie, Kristendom og Religion, Samfundsfag
Temaer: 2. Verdenskrig, Fællesskab og gruppeidentitet, Kærlighed og venskab på tværs af kulturer, Ligheder og forskelle, Nazisme, Tolerance

Oplæg

Vores oplægsholder vil tage en dialog op omkring forholdet mellem muslimer og jøder – historisk set og i dag. Og om hvordan man finder sin egen identitet, når man er påtvunget andres ønsker og holdninger. Hvad betyder det for Younes at Salim ud over at være jøde også er homoseksuel?