Girlhood

7. klasse - Ungdomsuddannelser

Mariemes karakterer er ikke gode nok til gymnasiet, og hvad gør en ung pige i Paris’ forstæder så? Marieme glatter sit hår og ændrer sit navn til ’Vic’, da hun møder Lady, Adiatou og Fily, tre andre piger fra forstaden med en længsel efter frihed og en masse fritid. Sammen tager de til Paris og shopper, udfordrer drengenes herredømme i ghettoen, og slås med piger fra andre kvarterer. Men forstadsghettoens strenge og komplekse sociale regelsæt er en tung klods om benet på de unge piger, der må indse, at vejen til selvstændighed ikke altid er lige så ubesværet, som man håber.

Land:Frankrig
sprog:Fransk med danske undertekster
censur:Tilladt for børn over 11 år
original titel:Bande des Filles
instruktion:Céline Sciamma
varighed:112 minutter. I alt 2 t. og 20 min.
fag: Dansk, Fransk, Mediefag, Samfundsfag
Temaer: Familie, Identitet, Kønsroller, Ungdomsliv

Oplæg

Hvordan finder man sig selv og sin identitet som pige i den hårde og maskuline ghetto-kultur? Vores oplægsholder vil snakke om pigeliv og en opvækst i en kultur med social kontrol, hvor det kan være svært at leve det liv, man drømmer om, når andre allerede har lagt planer for én. Bliver man nødt til, som Marieme, at lave sig selv helt om for at opnå den frihed, man drømmer om?

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 500 kr. pr. klasse
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for én klasse.

Salaam Skoles Workshops: 3000 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 188/288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.