I Am Not Your Negro

9. klasse - Ungdomsuddannelser

I Am Not Your Negro er en rystende beretning om racismen i USA fortalt af den amerikanske forfatter James Baldwin. Baldwin besluttede i 1979 at fortælle historien om USA gennem tre af sine myrdede venner: Borgerretsforkæmperne Medgar Evers, Martin Luther King Jr. og Malcolm X. Resultatet var de 30 sider med noter, som filmen er baseret på. En af filmens store kvaliteter er brugen af musik, spillefilm, reklamer, fotos og dokumentarfilm fra den tid, der fortælles om. Filmen viser, hvordan hvide fornægter historien om USA’s racisme, og den parallelverden sorte befinder sig i set i forhold til majoritetskulturen, også i dag.

Land:USA, 2016
sprog:Engelsk med danske undertekster
censur:Tilladt for børn over 11 år
original titel:I Am Not Your Negro, USA, 2016
instruktion:Raoul Peck
varighed:93 min. Film + oplæg: 2 timer
fag: Dansk, Historie, Samfundsfag
Temaer: Borgerrettigheder, Drømme, Martin Luther King, Racisme

Oplæg

Vores oplægsholder har kendskab til den borgerrettighedsbevægelse i USA i 1960’erne, som filmen fortæller om. Hun kan besvare elevernes spørgsmål om historien. Oplægsholderen har også kendskab til nutidens forhold for afroamerikanere og til Black Lives Matter bevægelsen, som film trækker tråde til.