Idol
6. - 10. klasseIdol er historien om den populære palæstinensiske sanger Mohammad Assaf der vandt sangkonkurrencen Arab Idol 2013, og blev en helt i Palæstina. Mohammad følges fra barndommen hvor han og hans søster drømmer om at blive stjerner og forandre verden. Men søsteren dør af en nyresygdom. Da han bliver voksen, er situationen i Gaza forværret, men han ønsker at indfri sit løfte til søsteren om at realisere deres gamle drøm og give deres folk en stemme i verdenspressen. Da der er auditions til Arab Idol i Cairo, øjner han muligheden for at virkeliggøre deres drøm.
Oplæg
Kan man nå sine drømme og frihed gennem musik? Nogen kan, mens andre må blive tilbage i den svære hverdag i et indelukket Palæstina. Vores oplægsholder taler om hvordan man kan nå sine drømme, men også om hvordan vilkårene i Palæstina forhindrer de fleste i at nå det de gerne vil med deres liv.