The Indian

0. - 5. klasse

The Indian er en sjov og rørende film om Koos på 8 år, der er adopteret fra Peru og lever en glad tilværelse i Holland. Han vil være høj og lyshåret som sin far, men Koos’ hår er mørkt, og hans ben temmeligt korte. En dag bliver Koos’ mor gravid, og han er bange for, at forældrene vil foretrække deres nye barn. Men så møder han en peruviansk musikergruppe, og en spændende identitetsrejse begynder for Koos, der spørger sig selv, om han er hollænder eller en ægte indianer? Salaam har importeret filmen fra Holland og versioneret den med dansk tale.

Land:Holland 2009
sprog:Hollandsk med dansk speak
censur:Ej fastsat af Medierådet
original titel:De Indian
instruktion:Ineke Houtman
varighed:75 min.
fag: Billedkunst, Dansk, Kristendom og Religion
Temaer: Eventyr, Fællesskab og gruppeidentitet, Kulturel identitet, Kulturmøde, Latinamerika og Caribien, Ligheder og forskelle

Oplæg

Vores sydamerikanske oplægsholder fortæller om indiansk kultur og inkaerne og om, hvordan det er at leve i- og med to kulturer. Hun fortæller anekdoter om sit flerkulturelle liv, og tager sin ekeko med – en indiansk lykkedukke ligesom den, drengen Koos får i filmen.

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 500 kr. pr. klasse
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for én klasse.

Salaam Skoles Workshops: 2000 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 188/288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.