Inuk

7. - 10. klasse

16-årige Inuk lever med sin alkoholiserede mor og voldelige stedfar i hovedstaden Nuuk. Da forholdene bliver for slemme, bliver han fjernet fra moren og sendt til et børnehjem på en lille ø i midten af ishavet. Her møder han isbjørnejægeren Ikuma, der slås med sine egne problemer. Inuk tager med Ikuma på en rejse med hundeslæde henover indlandsisen, og den bitre kulde bliver langt fra deres eneste udfordring. Filmen er en fortælling om Grønland i dag, hvor indlandsisen smelter, og hvor en dyb splittelse mellem landets gamle traditioner og Vestens modernitet gør det vanskeligt for en ung fyr som Inuk at finde sin identitet.

Land:Grønland, Frankrig
sprog:Grønlandsk og dansk med danske undertekster
censur:Ej fastsat af Medierådet
original titel:Le voyage d’Inuk
instruktion:Mike Magidson
varighed:90 min. I alt: 2 timer
fag: Dansk, Geografi, Historie, Samfundsfag
Temaer: Alkoholiserede forældre, By og land, Familie, Grønland, Hverdag, Identitetsdannelse, Kulturel identitet, Modernitet, Natur, Rejse, Traditioner, Traditioner og modernitet, Ungdomsliv

Oplæg

Vores oplægsholder er selv fra Grønland og har selv oplevet den splittelse, som Inuk føler mellem det moderne og det traditionelle, imellem et liv i Grønland og livet i Danmark. Hun vil give eleverne et indblik i både traditionelle og moderne udfordringer i Grønland, ligesom hun vil fortælle om sin oplevelse af Grønland i relation til Danmark.

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 500 kr. pr. klasse
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for én klasse.

Salaam Skoles Workshops: 2000 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 188/288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.