Ixcanul – Vulkanen

8. klasse - Ungdomsuddannelser

17-årige Maria og hendes forældre er mayaindianere og lever som fattige lejebønder ved vulkanen Ixcanul. Forældrene arrangerer Marias bryllup med Don Ignacio, og hun ser ud til at acceptere sin skæbne. Men Maria drømmer om et andet liv hinsides vulkanen, og det tror hun at den unge Pepe og hans drøm om USA vil give hende. I stedet gør Pepe hende gravid og rejser alene. Vulkanen vandt Sølvbjørnen i 2015 og handler om dét som kvinde at ville bryde med sin arv, om undertrykkelsen af en kulturel og sproglig minoritet, og om illegale salg af børn i 1990’ernes Guatemala.

Land:Guatamala, Frankrig, 2015
sprog:Mayasproget cakchiquel og spansk med danske undertekster
censur:Ej fastsat af Medierådet
original titel:Ixcanul
instruktion:Jayro Bustamante
varighed:93 minutter. Film + oplæg: 2 t.
fag: Geografi, Historie, Samfundsfag
Temaer: Drømme, Fattigdom, Korruption, Kønsroller, Oprindelige folk

Oplæg

Vores oplægsholder har et indgående kendskab til mayakulturen og kan fortælle om de traditioner vi ser i filmen. Hvorfor tror Marias forældre at der er slanger i marken? Hvordan kan Ignacio opretholde sin magt over familien? Og hvorfor kan Maria ikke rejse efter Pepe?

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 1.500 kr.
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for en eller flere klasser.

Salaam Skoles Workshops: 3.300 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.