Jeg hedder Ernesto

6. - 9. klasse

Efter års eksil i Cuba vender Juan med sin familie tilbage til Argentina under militærdiktaturet i 1970’erne. Juans forældre er byguerillaer og lever under falsk identitet. Det gælder også Juan, der i sin nye skole hedder Ernesto. Han falder hurtigt til og forelsker sig i skolekammeraten Maria. Men en dag afslører militærpolitiet familiens identitet og angriber huset, hvor de bor og har deres våbenlager, og det får alvorlige følger. “Jeg hedder Ernesto”, som bygger på instruktørens eget liv, er en film om, hvordan børnene betaler prisen for forældrenes valg.

Land:Argentina/ Spanien/ Brasilien
sprog:Spansk/Portugisisk med danske undertekster
censur:Tilladt for børn over 11 år
original titel:Infancia Clandestina
instruktion:Benjamín Ávila
varighed:112 min. I alt: 2 t. og 20 min.
fag: Dansk, Geografi, Historie, Samfundsfag
Temaer: Familie, Flygtningeliv, Kærlighed, Kulturel identitet, Kulturmøde

Oplæg

Vores oplægsholder vil med afsæt i Juans/Ernestos familie tale om, hvordan forældrenes valg får konsekvenser for børnene. Oplægsholderen kender selv til oprør mod et diktatur gennem familie og bekendte og ved derfor også, hvilke konsekvenser det har for de pårørende, og hvordan det er at skulle udgive sig for at være en anden end den, man er. At skulle leve en form for dobbeltliv i fx en skilsmissefamilie, er måske slet ikke så ubekendt igen?

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 500 kr. pr. klasse
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for én klasse.

Salaam Skoles Workshops: 3000 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 188/288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.