Lore

8. klasse - Ungdomsuddannelser

Det er maj 1945. Tyskland er delt i en amerikansk, en engelsk og en russisk besættelseszone. Teenageren Lore får ansvaret for sine fire yngre søskende, da deres forældre som højtstående nazister bliver fængslet. Børnene må rejse 900 km til fods gennem det krigshærgede land for at nå deres mormors hjem. Undervejs går det langsomt op for Lore, hvilke forbrydelser forældrene har været med til, og Lore splittes, da de får hjælp af Thomas. Hans papirer viser, at han er jøde og har siddet i kz-lejr, og Lore føler både fascination og afsky overfor den unge mand, som hun har lært at hade og foragte.

Land:Tyskland, Australien, UK, 2012
sprog:Tysk og engelsk med danske undertekster
censur:Tilladt for børn over 15 år
original titel:Lore, Tyskland, Australien, UK, 2012
instruktion:Cate Shortland
varighed:109 min. + 45 min. oplæg
fag: Dansk, Historie, Samfundsfag, Tysk
Temaer: 2. Verdenskrig, Børn på flugt, Diskrimination, Krigstraumer

Oplæg

Lore er en film om børn i krig og på flugt, og også om selvforståelse og fordomme. Vores oplægsholder kommer ind på disse emner. Børn, der må flygte på grund af de voksnes fejltagelser og krige, er desværre et evigt aktuelt emne. Vores oplægsholder vil trække trådene fra børn på flugt efter 2. Verdenskrig op til børn på flugt i dag. Hvordan er det at flygte som et lille barn? Forstår man hvorfor?