Månens vogter

2. - 6. klasse

Denne fortryllende animationsfilm foregår på en lille planet fyldt med eventyrlige væsener. Den naturlige orden opretholdes af solen og månen og deres vogtere. Grundet sin uskyld vælges Mune til at vogte månen hvilket ærgrer den magtsyge Leeyon. Underverdenens hersker, Necros, ser sit snit til at skabe kaos og mørke på planeten ved at stjæle solen i ledtog med Leeyon.
Da Mune mister månen ved et uheld er hele planeten i fare. Kosmologiske forklaringer fra mange kulturer ses i fortællingen der handler om at opretholde balance i universet.

Land:Frankrig, 2014
sprog:Dansk tale
censur:Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
original titel:Le gardien de la lune
instruktion:Alexandre Heboyan
varighed:86 min. Film og oplæg = 2 timer
fag: Billedkunst, Dansk
Temaer: Apokalyptiske fortællinger, Kampen mellem godt og ondt, Naturens overlevelse

Oplæg

Hvordan har mennesket til alle tider fortalt historier om at opretholde en balance i verden mellem mørke og lys, kulde og varme, ondt og godt?
Kan eleverne huske fortællinger fra myter og religioner? Hvad betyder sådan en balance for os i dag? Hvad gør vi os fx af tanker om bæredygtighed?