Manolos magiske rejse

2. - 5. klasse

I Manolos magiske rejse inviteres vi indenfor i en fantastisk fortælling om liv, død og kærlighed, hvor den mexicanske tradition for at fejre de Dødes Dag med musik, fest og farver danner rammen om trekantsdramaet mellem Manolo, Joaquin og Maria. Fra de er børn kæmper Manolo og Joaquin om Marias gunst, og da de gudelignende væsner La Muerte og Xibalba blander sig, tager tingene fart. Vi følger de tre i en kamp for kærligheden og mod den onde røver Chakal, og sammen med dem opdager vi vigtigheden af at skrive sin egen historie.

Land:Mexico, USA
sprog:Dansk tale
censur:Ej fastsat af Medierådet
original titel:The Book of Life
instruktion:Jorge R. Gutierrez
varighed:95 min. I alt: 2 timer og 5 min.
fag: Billedkunst, Dansk
Temaer: Familie, Fortællinger, Fortid og nutid, Heltemod, Identitetsdannelse, Skæbne, Traditioner

Oplæg

Manolo må vælge mellem at gøre sin far glad ved at blive tyrefægter eller at finde sin egen lykke i musikken. Mange steder i verden forventes det, at man går i sine forfædres fodspor frem for at træffe sine egne valg. Hvad betyder det for ens identitet, når man ikke selv kan vælge? Vores oplægsholder vil snakke om traditioner og om at træffe sine egne valg. Og så skal vi selvfølgelig tale om de Dødes Dag.

Se video hvor Salaams oplægsholder Sandra fortæller om filmen Manolos magiske rejse

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 500 kr. pr. klasse
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for én klasse.

Salaam Skoles Workshops: 3000 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 188/288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.