I Am Nojoom, Age 10 and Divorced

8. klasse - Ungdomsuddannelser

Filmen der bygger på en virkelig historie handler om 10-årige Nojoom. Hendes far tvangsgifter hende med en mand i 40’erne, så familien kan få brudeprisen og betale for deres lille rum i Yemens hovedstad Sana. Manden tager Nojoom med til sin landsby, hvor ægteskabet bliver et mareridt med tæsk og voldtægt. Men det lykkes Nojoom at flygte og nå frem til retten i Sana, hvor hun beder en dommer om skilsmisse. Hele den forfærdelige historie om fattigdom, overgreb samt religiøse og kulturelle vrangforestillinger rulles frem i retten.

Land:Yemen, 2014
sprog:Arabisk med engelske undertekster
censur:Ej fastsat af Medierådet
original titel:Ana Nojoom bent6 alasherah wamolageh
instruktion:Khadija Al-Salami
varighed:96 minutter. Film + oplæg: 2 t. og 5 min.
fag: Dansk, Historie, Kristendom og Religion, Samfundsfag
Temaer: Drømme, Håb, Oprør, Tvangsægteskab

Oplæg

Hvorfor bliver mange mindreårige piger giftet bort verden over? Også i Danmark bliver unge piger tvunget ind i ægteskaber de ikke ønsker. Hvad kan man gøre for at bryde den onde cirkel? Vores oplægsholder vil komme ind på tvangsægteskab og hvilke konsekvenser det har i Danmark og ude i verden.

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 1.500 kr.
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for en eller flere klasser.

Salaam Skoles Workshops: 3.300 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.