Rize
7. klasse - UngdomsuddannelserRize er en forrygende dokumentarfilm fra Los Angeles’ ghetto. Historien følger en stor gruppe udsatte unge, der bruger fritiden på at dyrke en slags moderne stammedans. Deres forbillede er ’Tommy the clown’, der samler dem i et stærkt fællesskab for et positivt liv, som værn mod vold og kriminalitet. Filmen er instrueret af den anerkendte fotograf, David LaChapelle, hvis fængende billeder åbner dørene til et barsk amerikansk samfund, der berører alverdens unge med sin musik og dans.
Oplæg
Omdrejningspunktet er det ikke-voldelige dansemiljø.Vores oplægsholder fortæller om dans i et flerkulturelt fællesskab og om diskrimination og undertrykkelse samt sagen om Rodney King, der blev tæsket af fire politifolk i L.A og udløste flere dages gadekampe.