Stories of Our Lives
8. klasse - UngdomsuddannelserNovellefilmene ”Stories of Our Lives” skildrer livet som homoseksuel i Kenya, og den modstand, ikke-heteroseksuelle møder i det kenyanske samfund, hvor man kan risikere at få op til 14 års fængsel for at være homoseksuel. I fem novellefilm skildres forskellige scenarier baseret på virkelige fortællinger, hvor homofobi og fordomme besværliggør livet for unge kenyanere. Filmene viser, hvordan homoseksualitet tabuiseres, og hvordan unge homoseksuelle må holde deres seksualitet skjult. ”Stories of our Lives” blev vist i samarbejde med MIX COPENHAGEN Skolefilm, oktober 2015.
Oplæg
Hvordan er det at måtte skjule sin seksualitet og identitet, og hvorfor er homoseksualitet stadig et tabu i store dele af verden? Vores oplægsholder vil tale om seksualitet, identitet og de udfordringer, forskellige former for seksualitet kan medføre, både i Danmark og andre dele af verden – samt indlede en dialog om seksualitet og respekt for andres identitet med eleverne.
Film og dialog arrangementer
Et simpelt Salaam Skole arrangement: 1.500 kr.
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for en eller flere klasser.
Salaam Skoles Workshops: 3.300 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.
Kontakt os på tlf.: 32 118 288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.