Terrorist ved et tilfælde

7. klasse - Ungdomsuddannelser

Abdul og Cem er begge glade for skolen og kammeraterne. De har planer for deres studier og liv – så hvorfor vælger den ene at blive terrorist? Dette spørgsmål stiller dansk-tyrkiske Cem sig. Han interviewer de pårørende, der sidder tilbage i Danmark, og rejser ud for at møde Abdul Kadir – en religiøst fanatisk jævnaldrende fra Danmark, der sidder fængslet for terrorplaner i Bosnien. I konfrontationen og dialogen med sin unge ligemand får Cems undren mere næring: Hvorfor ændrede Abdul kurs?

Land:Danmark, 2009
sprog:Dansk
censur:Ej fastsat af Medierådet
original titel:Terrorist ved et tilfælde
instruktion:Nagieb Khaja og Miki Mistrati
varighed:40 min. I alt: 1t. og 10 min.
fag: Dansk, Kristendom og Religion, Samfundsfag
Temaer: Fordomme og fjendebilleder, Islam og Vesten, Kulturel identitet, Radikalisering

Oplæg

Vores oplægsholder vil skabe dialog om filmens temaer – hvorfor vælger nogle at blive terrorister, og hvordan kan fællesskaber virke dragende?  Og hvordan er det at blive associeret med terrorisme, når man bare er en almindelig, ung muslim i Danmark?

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 500 kr. pr. klasse
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for én klasse.

Salaam Skoles Workshops: 2000 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 188/288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.