Tro Håb Afghanistan

3. - 6. klasse

Igennem tre dokumentariske kortfilm får vi et indblik i tre forskellige afghanske børns vilkår og kamp for at skabe et godt liv trods de barske omstændigheder i det krigshærgede Afghanistan. Faridullah arbejder på en murstensfabrik for at tjene til familien, Layla bor på et børnehjem, og Wali tjener håndører på gaden ved at veje de forbipasserende på sin vægt. Gennem de tre oplever vi børns evne til at finde sig en plads i  en verden, der lider under de voksnes gerninger. Det er ikke offerroller, der skildres i filmene, men derimod tro og håb på en lysere fremtid.

Land:Danmark/Afghanistan
sprog:Pashto/Dari med dansk tale og tekst
censur:Tilladt for alle
original titel:Tro Håb Afghanistan
instruktion:Jens Pedersen
varighed:3 x 16 min. I alt: 1 t. og 20 min.
fag: Dansk, Historie
Temaer: Børnearbejde, Drømme, Hverdagens helte og heltinder, Kulturel identitet

Oplæg

Børnene i de tre udvalgte kortfilm har alle én ting til fælles: et ukueligt gåpåmod og en appetit på livet, som bærer dem gennem hverdagen. Vores oplægsholder fortæller om Afghanistan og levevilkårene for børn og voksne og spørger eleverne, om de selv har prøvet at stå over for nogle store udfordringer?

Se oplægsholder Seeyar snakke om filmen her.

 

Se Epilog til filmen her

 

 

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 500 kr. pr. klasse
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for én klasse.

Salaam Skoles Workshops: 3000 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 188/288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.