Vores verden

4. - 6. klasse

En genkendelig skolehistorie fra Sydkorea om popularitet, venskab og mobning. Sun er en stille pige som har det svært. Hun har ingen venner og bliver holdt udenfor i klassen.
Da det bliver sommerferie, møder hun pigen Jia der lige er flyttet til byen. De to piger bliver hurtigt bedste venner, men da skolen starter igen vender Jia sig fra Sun og prøver at indynde sig hos klassens populære klike. Filmen skildrer børnevenskabers op- og nedture på en både indfølt og ærlig måde og er blevet godt modtaget på filmfestivaler verden over.

Filmen bliver vist på Fyn og i Sønderjylland med Salaam oplæg i samarbejde med DFIs skolebioordning Med Skolen i Biografen. Der bliver åbnet for bookinger den 15. juni for udvalgte visninger: www.msib.dk/fyn og www.ucsyd.dk/cfu

Land:Sydkorea, 2016
sprog:Koreansk med danske undertekster
censur:Ej fastsat af Medierådet
original titel:U-ri-deul
instruktion:Ga-eun Yoon
varighed:95 min. Film + oplæg: 2 timer.
fag: Dansk, Samfundsfag
Temaer: Familie, Fællesskaber, Kulturforståelse, Mobning, Pigeliv, Popularitet, Venskab

Oplæg

Hvorfor bliver nogen børn mobbet? Vores oplægsholder taler om hvorfor vi skal lade være med at mobbe hinanden, og hvorfor det kan være svært når ens venner hellere vil være sammen med andre. Hvorfor kan pigerne i filmen ikke finde ud af det?
Og ligner deres konflikter mon noget, eleverne kender til? Hvilke gode råd ville de kunne give pigerne i filmen?