War Witch

8. klasse - Ungdomsuddannelser

Et stærkt Oscar-nomineret portræt af børnesoldaten Komona, der som 12-årig bliver tvunget til at skyde sine egne forældre. Hun indrulleres i en congolesisk guerilla-hær og får udleveret en Kalashnikov med ordene: ”Dette er dine nye forældre.” Guerilla-soldaterne drikker ’magisk mælk’, en bevidsthedsudvidende træsaft, som udløser Komonas sjette sans: Hun ser uhyggelige junglevæsener, som advarer om kommende angreb fra regeringsstyrker, og hun får øje på spøgelser af sine forældre, som bønfalder hende om at komme tilbage til landsbyen og begrave dem. Trods det barske emne er War Witch en både smuk og poetisk film.

Se interview med oplægsholder Kgosi Sekwati om filmen her

Land:Canada, 2012
sprog:Fransk og lingala med danske undertekster
censur:Tilladt for børn over 15 år
original titel:Rebelle
instruktion:Kim Nguyen
varighed:90 min. I alt: 2 t.
fag: Dansk, Fransk, Geografi, Historie, Samfundsfag
Temaer: Afrika, Børnesoldater, Kærlighed, Krig, Tro og overtro

Oplæg

Vores oplægsholder fortæller om baggrunden for den tragiske situation omkring børnesoldater, der deltager i mange af de væbnede konflikter i Afrika. Hvorfor bruger man børn som soldater? Hvad sker der med børnene, hvis de slipper væk? Kan de få hjælp til at bearbejde deres oplevelser?

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 500 kr. pr. klasse
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for én klasse.

Salaam Skoles Workshops: 3000 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 188/288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.