Zootropolis

1. - 4. klasse

Zootropolis er en storby for dyr, der ikke ligner nogen andre byer. Alle mulige dyr lever nemlig sammen, og her kan man blive hvad man vil hvad enten man er den største elefant eller den mindste spidsmus. Men da betjenten Judy Hopps ankommer, opdager hun at det ikke er så nemt at være den første kanin i en politistyrke bestående af store, barske handyr. Fast besluttet på at vise sit værd, slår hun til da hun får chancen for at opklare en sag, også selv om det betyder at hun skal være makker med en hurtigsnakkende svindler-ræv ved navn Nick Wilde.

Land:USA, 2016
sprog:Dansk tale
censur:Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
original titel:Zootopia
instruktion:Byron Howard og Rich Moore
varighed:108 minutter. Film + oplæg: 2 t. og 20 min.
fag: Billedkunst, Dansk
Temaer: Fordomme, Håb og drømme for fremtiden, Kulturmøde, Venskaber på tværs

Oplæg

Kan man være venner med en som er helt anderledes end en selv? Vores oplægsholder har selv prøvet at komme til et nyt sted hvor man skal vise at man dur til noget før man bliver accepteret. Vi taler også om at alle er gode til noget og kan bidrage til fællesskabet.

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 1.500 kr.
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for en eller flere klasser.

Salaam Skoles Workshops: 3.300 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.