Glædelig jul !

Foto: Nicolai Perjesi

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår – her med et lille udsnit af Salaams kontor- og oplægsholderstab, støtter og venner.

2019 har været et år on the move eller på skinner, så at sige, for Salaam – da vi flyttede Vesterbro for straks at blive nødt til at forlade vores dejlige, nye kontor i 4 måneder. Nu er den tid dog overkommet – og vi er glade og stærke tilbage i Oehlenschlægersgade med projekter og støtter i ryggen til endnu et spændende Salaam-år forude.

Vi fortsætter festival og skolebesøg, hvor vi sikrer undervisning i mangt og meget; fra demokrati ude på skoler til sproglæring og filmforståelse i børnehaver, og altid interkulturel forståelse og global indsigt. Vi ser også frem til at fortsætte vores internationale samarbejdsprojekter med Center for Interkultur og EU-partnere fra 7 lande, samt vores netværksarbejde med kolleger fra Sverige, Finland og Estland.

En stor tak skal der lyde til alle jer fra alle os på Salaam Film & Dialog – vi glæder os til snarligt gensyn i 2020!