Brigitte Dragsted Mutengwa

Jeg hedder Brigitte, jeg er 28 år gammel, og jeg føler mig hjemme både i Danmark og i Sydafrika. Mine venner i Sydafrika siger nogle gange, at jeg er sort indeni – men det synes jeg er noget pjat. I virkeligheden siger de det, fordi de gerne vil udtrykke, at vi er gode venner, og at de synes, vi forstår hinanden. Men jeg synes ikke, man skal have samme hudfarve for at forstå hinanden eller være gode venner. Det siger jeg til dem, og så griner de og svarer, at mine hofter er for brede til, at jeg kan være hvid helt igennem. Hvad skal jeg sige til det?

I 2007, da jeg lige var blevet færdig med gymnasiet i Danmark, sparede jeg op og flyttede et år til Sydafrika, ud i en lille landsby langt ude på landet, hvor husene er runde, menneskerne taler isiXhosa og køerne vandrer mageligt rundt med små hyrdedrenge i hælene. Senere, mens jeg læste på universitetet, boede jeg et halvt år i Cape Town og senere endnu et halvt år i Johannesburg, to af Sydafrikas største byer.

I slumområderne i Cape Town og Johannesburg bor indbyggerne tæt sammen i små huse af bølgeblik og drøner rundt i proppede minibusser med housemusik pumpende ud af bagagerummet. I andre dele af byerne er villaerne på størrelse med Amalienborg, omgivet af kæmpe mure og elektrisk hegn, og indbyggerne suser forbi i BMWer med tonede ruder. Selv efter jeg begyndte at føle mig hjemme i Sydafrika – efter jeg lærte at groove til housemusik, at tale isiXhosa og at mase min bagdel ind i en fyldt minibus – holdt jeg ikke op med at undre mig over den enorme forskel mellem rige og fattige i landet. Hvordan var det endt sådan?

Det var nok derfor, jeg blev venner med en gruppe hip hop-kunstnere, der rapper om de problemer, de ser i deres samfund. Jeg blev senere en del af et netværk for unge hip hop-kunstnere og digtere fra Sydafrika og Zimbabwe. Når jeg taler om filmene, vil jeg gerne fortælle om mine egne oplevelser, men jeg vil også gerne høre, hvad I synes, jeres politiske og personlige meninger.  Jeg glæder mig til at tale med jer!

Se interview om “Hushpuppy” med vores tre oplægsholdere Daniel Sanders, Brigitte Dragsted og Afshin Firouzi her