Hamed Azizi

Mit navn er Hamed Azizi. Jeg arbejder med udsatte og kriminalitetstruede unge i Københavns Kommune. Derudover er jeg studerende på Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, hvor jeg læser Mellemøststudier.

Oprindelig kommer jeg fra Afghanistan, men siden år 2000 har jeg boet i Danmark. Jeg kom til Danmark med min familie via kvoteflygtningsystemet.

Da jeg var barn havde jeg ikke muligheden for at gå i skole, fordi min familie boede illegalt i Iran. Da jeg kom til Danmark, havde jeg sammenlagt gået i skole i 2 år. Det var først her i Danmark, i en alder af 17 år, at jeg fik muligheden for at gå i skole. Udover det skulle jeg også forsøge at navigere i den nye fremmede kultur med andre værdier, normer og uskrevne regler.

Mit første job var i den lokale detailbutik. Siden hen har jeg prøvet kræfter med at være selvstændig, arbejdet som kontormedarbejder, teamleder og været underviser i Forsvaret. I dag har jeg fornøjelsen af at arbejde med udsatte unge i Københavns Kommune.

Jeg forsøger gennem en personlig fortælling, gøre unge mennesker opmærksomme på de evner og ressourcer de allerede besidder. For mig er det vigtigt at formidle dette budskab: ”Hvad den enkelte person har er ikke det afgørende, men hvad personen vælger at gøre med de ting han/hun har, det er dét der gør forskellen”