Jamil Mehdi

Jeg er 31 år og er født og opvokset her i Danmark. Jeg er den ældste af fire søskende, har 3 søstre (Nadin 28 år, Iman 27 år og Hanan 26 år). Vores forældre flygtede fra Libanon i 1985 – Samme år som jeg blev født.

Min far er muslim og min mor er kristen. De flygtede fra en forfærdelig borgerkrig som fandt sted i landet i mange år. De flygtede også pga. af kærligheden til hinanden og for at give os børn og dem selv en god og sikker fremtid. Desværre blev intet som de forstillede sig pga. deres forskellige religion, kultur og holdninger. Hvilket betød at borgerkrigen de flygtede fra fortsatte i vores hjem i mange år frem.

I min historie fortæller jeg om, hvordan man selv er herre over sit eget liv, og hvad det kræver at bryde et mønster, at nå sine mål og drømme, og sidst men ikke mindst, hvordan vi alle hver især kan gør kloden til et bedre sted, ved at starte med os selv.

Se video hvor Jamil fortæller om sig selv, sin opvækst med kultur- og religionsforskelle