Omar Mohamud

 

Hej, mit navn er Omar Mohamud. Jeg er født i Somalia, men blev familiesammenført til Danmark af min far, sammen med min mor og mine 5 søskende. Sidenhen har mine forældre fået yderligere 3 børn, så vi er 9 børn i alt.

Jeg har ikke haft det nemt i min opvækst; jeg var klassens “tykke dreng” og blev mobbet. Jeg var derfor altid oppe og slås, hvilket resulterede i, at jeg det meste af tiden sad oppe på kontoret. Det gik selvfølgelig ud over min skolegang. Jeg begyndte også at hænge ud med de forkerte, blev kriminel og blev smidt ud af folkeskolen. Jeg røg  i spjældet, men inden da havde jeg mødt en pige, der fik mig til at føle mig speciel og som ventede på mig.

Det gjorde at jeg besluttede mig for at starte livet på en ny måde. Jeg startede på teknisk skole som tømrer efter fængslet og efter seks måneders hård kamp for at få en læreplads, er jeg i dag uddannet som tømrer. Jeg var så glad, da jeg fik lærepladsen og jeg havde den dejligste følelse i kroppen, fordi jeg var kommet på benene igen.

Siden den dag, har jeg vidst, at når man kæmper hårdt nok, skal det nok lykkes til sidst. Dette er grunden til, at jeg gerne vil være rollemodel og forbillede for andre unge og støtte dem i deres kamp om at komme på benene igen, fordi jeg selv ved, hvor hårdt det kan være. Hvis man ikke får støtte, så er vejen dobbelt så lang. Jeg var så heldig at have min kæreste, mine venner, min gamle chef og min kontaktperson, som alle troede på mig.

Omar er hovedperson i filmen “Svend Omar” som er en del af I 7 SIND-pakken. Kig nærmere på vores side her

Se interview med Omar om ‘Fortet’ her og hør Omars præsentation om at være oplægsholder på Salaam her