Patrick Ilunga

Mit navn er Patrick Ilunga.

Jeg er Cand.soc i socialt arbejde med en bachelor i Anvendt Filosofi.

Jeg beskæftiger mig med flere facetter og spørgsmål, der berør flygtningeområdet. For eksempel har jeg lavet storytelling i en årrække. Jeg deler min personlige fortælling, fordi jeg har opdaget, at personlige fortællinger gør det abstrakte såsom kultur, krig, eksistentielle vilkår osv. levende. Personlige historier, for mig at se, skaber forudsætninger for, at vi, som mennesker, kan forstå og identificere os med hinanden og dermed være i stand til at sameksistere.

På en kold martsdag i 2005 landede jeg i Kastrup Lufthavn. Min familie og jeg havde været på flugt i mange år på grund af folkemord i Rwanda i 1994. På trods af min unge alder og det faktum, at jeg i 1994 ikke var gammel nok til at opfatte, hvad der foregik omkring mig, så vidste jeg, at en af grundene til, at vi var endt i Danmark og skulle starte vores liv her, var krigen mellem to befolkningsstammer. Jeg tilhørte begge stammer, fordi mine forældre var født i dem, og det havde konsekvenser under folkemordet.

Set fra mine øjne som barn, selv om det kan lyde absurd, oplevede jeg flugten som et langt rejseeventyr uden endestation. Det var en særdeles ubehagelig rejse, men ikke desto mindre mindes jeg begivenheder, som jeg den dag i dag ikke vil være foruden. Flugten fra krigen tvang os til at krydse adskillige afrikanske landegrænser og vi måtte hele tiden indstille os på, at vores ophold i de enkelte lande blot var midlertidigt. Jeg lærte af de voksne at afkode uudtalte holdninger og handlinger, eftersom de betød mere for vores daglige liv end de officielle erklæringer om gæstfrihed overfor flygtninge i de lande, vi opholdt os i. Jeg lærte adskillige sprog, kulturens betydning, og blev bevidst om, at børn vokser op under meget forskellige vilkår.

I min dialog med eleverne vil jeg forsøge at skabe en forståelse for, at der er mere, som forener os som mennesker, end der adskiller os. Jeg sætter fokus på grundlæggende eksistentielle vilkår, der kendetegner det at være menneske -uanset om man er på flugt eller ej. Jeg bruger min personlige fortælling, min erfaring med at befinde mig i mange kulturelle grænseflader og den teoretiske viden jeg har til at bygge bro og vil forsøge at vise rationalitet i, hvad der for nogle elever kan forekomme mærkeligt og irrationelt. Jeg er nysgerrig på elevernes umiddelbare spørgsmål, og jeg er sikker på, at vi i fællesskab og ved hjælp af film kan komme tættere på svarerne.  Det er også min ambition at vise, at der findes løsninger på udfordringer -selv dem der synes umulige at løse. Løsningerne og vejen dertil kan være forskellige og besværlige, men det altafgørende er, at man forsøger – velvidende, at risikoen for at fejle altid er tilstede.