Sohail A. Hassan

Jeg er uddannet Cand. Merc., men har arbejdet indenfor filmbranchen siden jeg blev færdiguddannet. Ud over min karriere som filminstruktør, hvor jeg har instrueret en lang række musikvideoer (bl.a. for Outlandish) samt kort-, dokumentar- og reklame-film, har jeg været med til at starte filmskolen Station Next op i filmbyen og undervist på skoler i hele landet i filmproduktion.

Jeg kan derfor både lave workshops i filmproduktion med eleverne og holde inspirerende oplæg om mine egne erfaringer med at få en karriere indenfor filmbranchen. Sidst men ikke mindst kan jeg med baggrund i mine musikvideoer og film, fortælle om at arbejde med kunstneriske udtryk og fortælle i billeder. Det handler meget om at brænde for noget og turde tro på sig selv. Jeg har mange års erfaring i at holde engagerende foredrag, der på pædagogisk vis involverer de unge i en dialog.