Salaam Dagtilbud

Klar, parat – skolestart og BevægeBio

Få besøg af Salaam Film og Dialog i jeres klynge. Vi viser sjove, smukke og rørende kortfilm; fortællinger om kulturmøder i børnehøjde.
Med Salaams oplægsholdere og oplevelsesaktører som guider indenfor bl.a. bevægelse og musik og billedkunst åbnes dialogen med børnene omkring filmens tema. De skaber en kobling mellem filmen og børnenes egne udtryksformer, igennem deres kroppe. I arbejdet med filmens tema og musikalske og æstetiske udtryksformer ønsker vi, at stimulere
børnenes motorik samt udvikle deres sproglige færdigheder og sociale kompetencer. Sidstnævnte sker bl.a. også i mødet med andre børn og voksne.

I kan samle mellem 25 og 50 børn fra forskellige institutioner, alt efter hvilken aktivitet I ønsker.

Pris: 1000,- kr pr arrangement.

I øjeblikket tilbydes gratis arrangementer til københavnske daginstitutioner i  samarbejde med Cokids og Kulturrygsækken. Find tilbud på www.åbendagtilbud.dk

BevægeBio er et tilbud til de 3-6 årige.

Først vises filmene Giganternes vej og Zabaku, hvorefter børnene sættes igang med at bruge deres fantasi som udtryk i dansen eller musikken. Gennem fysiske aktiviteter som indeholder elementer af dans, rytmik og bevægelse stimuleres børnenes kropslige bevidsthed.

Efter filmvisningerne vil Salaams oplægsholdere skabe dialog med børnene omkring filmens tema, gennem workshops som indeholder elementer af dans, rytmik og bevægelse. Vi er interesserede i, at skabe en kobling mellem filmen og børnenes egne udtryksformer, igennem deres kroppe. I arbejdet med filmens tema og musikalske og musiske udtryksformer stimuleres børnenes motorik og deres sproglige færdigheder og sociale kompetencer udvikles. Sidstnævnte sker bl.a. via mødet med andre børn og voksne.

”Vildt sjovt og vi fik vildt meget varme” (Karla fra 7-springeren)

Klar, parat – skolestart  er et tilbud til de 5-6 årige, der er på vej til at møde en ny virkelighed i skolen.

Vi viser  kortfilmene Zabaku og Mac og skovens ånd og sætter derefter gang i en aktivitet i form af fortælling, leg, tegning og maling. Målet er at forberede førskolebørnene på skolens aktiviteter, og præsentere et nyt læringsrum. Med kreative workshops får børnene mulighed for at lege med farver og udfolde deres fantasi.