Salaam Film & Dialog og STEMPLET imod racisme

STEMPLET er en indsats under Københavns Kommunes Beskæftigelses- og integrationsforvaltning, der arbejder for et København uden racisme og med plads til alle. Læs mere her. Salaam tilbyder film og dialog arrangementer sammen med Stemplet.

Salaam Film & Dialog og Stemplet

Det overordnede formål med samarbejdet er at afholde 10 film & dialog arrangementer for skolers ældste klasser og ungdomsuddannelser i Københavns kommune. Arrangementerne medvirker til at forebygge diskrimination gennem fortællinger, som de unge kan relatere til. Fortællingerne viser, hvordan vi i vores samspil med hinanden som enkeltindivider eller som samfund, kan opføre os diskriminerende eller begå direkte hadforbrydelser og brud på de basale menneskerettigheder.

Et arrangement med Salaam består af både en filmisk fortælling og af personligt oplevede historier, fortalt af vores oplægsholdere som udgangspunkt for dialog med eleverne. Salaam etablerer derved et dialogisk rum baseret på kunstneriske oplevelser: Vedkommende, stærke og gode film der lever op til Salaams værdigrundlag og som ledsages af en oplægsholder, der har personlige erfaringer med filmens temaer.

Hvert film- og dialogarrangement har en varighed af 2-3 lektioner afhængig af filmens varighed. De 10 arrangementer vil blive afholdt i perioden august – december 2018, med plads til 25-30 elever til hvert arrangement. Arrangementerne er gratis og det er først til mølle.

Bestilling: Send en mail til Solveig Thorborg solveig@salaam.dk og sæt stemplet@bif.kk.dk cc. I mailen skal du skrive navn, mail, skole, deltagerantal og ønsker for dato og tidspunkt.

 

Film og oplægsholdere

Under Sandet
7. klasse – Ungdomsuddannelser

Prisbelønnet dansk film, der foregår i 1945 efter den tyske besættelse og skildrer, hvordan omkring 2.000 tyske krigsfanger blev sendt ud på den jyske vestkyst for at fjerne 1,5 millioner landminer. Filmen følger 10 unge tyske soldater som efter en kort oplæring og med livet som indsats skal fjerne miner under bevogtning af den danske sergent Carl. Carl hader tyskere og viser hverken sympati eller nåde overfor drengene. Men langsomt finder Carl ud af, at det er skræmte og uskyldige drenge, der kalder på deres mor, når de bliver bange.

Oplæg og dialog: I Danmark efter 2. Verdenskrig var der et udbredt had til alle tyskere – uanset om de var en del af den nazistiske besættelsesmagt eller ej. Vores oplægsholder taler om, hvordan vi forholder vi os til fordomme og fjendebilleder? Hvad sker der når ”den fremmede” eller ”fjenden” får et menneskeligt ansigt?

 

Silent Nights
7. klasse – Ungdomsuddannelser

Det er jul, og unge Inger arbejder frivilligt på et herberg i Stengade på Nørrebro i København hvor hjemløse, afrikanske indvandrere flokkes for at få mad og tag over hovedet. Der er ikke plads til ghaneseren Kwame, men da Inger ser ham blive overfaldet af en gruppe lokale unge ude på pladsen, henter hun ham ind i varmen. De to forelsker sig, men kærligheden er ikke problemfri. Ingers fordrukne mor er imod forholdet fordi Kwame er afrikaner, og hvad Inger ikke ved er at Kwame har kone og tre børn i Ghana. Nomineret til en Oscar for bedste kortfilm i 2017.

Oplæg og dialog: Hvordan behandler vi mennesker, som bor på gaden, og som er lette ofre for diskrimination og hadkriminalitet?


Sameblod
7. klasse – Ungdomsuddannelser

14-årige Elle Marja er same i det nordlige Sverige i 1930erne. Hun og de andre samebørn går på svensk kostskole, hvor de udsættes for naboernes racisme og statens ydmygende raceundersøgelser. Elle Marja er dygtig i skolen, og hun nærer intense drømme om at flytte til Uppsala og blive lærerinde. Hun får modet til at stikke af til Uppsala da hun møder en ung fyr derfra, men det kræver, at hun bryder alle bånd til sin familie og kultur. Hun kalder sig Christina og brænder sin samedragt.

‘Sameblod’ er en af finalisterne til dette års LUX filmpris, der afgøres i november 2017. Europa-Parlamentets formål med LUX prisen er at støtte kulturel diversitet ved at give de nationale film større udbredelse på tværs af Europa.

Oplæg og dialog: I 1930erne var racehygiejne et udbredt fænomen – også i de skandinaviske lande. Minoriteter som samerne i Norge, Sverige og Finland og Grønlændere i Danmark blev betragtet som laverestående racer. Hvordan kunne sådan et menneskesyn vinde frem, og hvordan går det i dag?


Simon og egetræerne
7. klasse – Ungdomsuddannelser

”Simon och ekarna” er en af Sveriges største filmproduktioner nogensinde. Simon er halvt jøde af afstamning, men er adopteret af arbejderfamilien Karin og Erik Larsson, der bor i Göteborg. Simon er klassekammerat og ven med den jødiske dreng Isak Lentov, hvis familie er flygtet fra Nazi-Tyskland. Isaacs mor er psykisk syg, så Simons mor bliver som en ny mor for ham. Simons far sætter også stor pris på Isak, der – i modsætning til den bogligt interesserede og intelligente Simon, har hænderne skruet rigtigt på og ofte hjælper Erik i hans bådebyggeri. Langsomt smelter familierne Larsson og Lentov sammen til én enhed. Men det er ikke altid ukompliceret – heller ikke som krigens skygger når ind over det neutrale Sverige.

Oplæg og dialog: Hvad sker der i nærmiljøer og venskaber, når en gruppe pludselig betragtes som anderledes – hvad betyder det for hele samfund? Hvordan bevæger et samfund sig over i en accept af intolerance og diskriminering af nogen befolkningsgrupper?

 

Oplægsholdere

 

Afshin Firouzi er 37 år, socialkonsulent og musiker. Efter en flugt fra Iran med familien i 1983, var sandholmlejren første stop. Derefter fortsatte flugten til Brøndby Strand, hvor Afshin er opvokset. På baggrund af sin historie, har Afshin selv oplevet, hvordan det er at være ”anderledes”.

 

Ivalo Labansen er 26 år gammel og opvokset i Danmark med grønlandske forældre. Hun flyttede til Grønland som 16-årig og boede der i seks år, nu studerer hun til folkeskolelærer her i Danmark. Hun har været en del af forestillingen Ni Hao, hvor hun fortalte om sine drømme for sin fremtid og fremtiden for Grønland. Ivalo har oplevet, hvordan mange danskere har stereotype syn på grønlændere.

 

Anne Boukris er leder af Copenhagen Jewish Film Festival og selv af jødisk baggrund. Var i en periode direktør på det jødiske museum i Oslo har undervist på RUC i bl.a. minoritetsstudier. På Center for Kunst og Interkultur arbejder hun bl.a. med facilitering og læringsdesign og har med Salaam Filmfestival trænet unge i selv at lave en filmfestival, Young Curators.