Verdenstimen skudt i gang!

Startskuddet for årets Verdenstime lød prægtigt i festsalen på Københavns Rådhus torsdag den 31. august 2017. Salen var fuld af elever – unge ambassadører for FN’s Verdensmål i skolen, og nysgerrige gæster. Thomas Ravn-Pedersen fra Verdens Bedste Nyheder åbnede festen, hvor bordet rådhustraditionen tro, bugnede af rådhuspandekager, saft og kaffe.

Der var taler af Minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs, og børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev. Ligesom Salaam udstillede organisationer deres aktivitets- og undervisningstilbud for verdensmålene: Leg med IT, Operation Dagsværk, MS, Concito, Ungdomsbyen, Global Goals World Cup, Oxfam IBIS/Hele Verden i Skole, FN Byen, Verdens Bedste Nyheder og musik ved Martin Keller fra Naturpatruljen.

I år kan man med Salaam Filmfestival se film, der giver anledning til fokus på og arbejde med Verdensmålene:

MÅL 1: AFSKAF FATTIGDOM og MÅL 10: MINDRE ULIGHED

MÅL 5: LIGESTILLING MELLEM KØNNENE

  • Lammet, 4. – 6. klasse
  • Mustang, 7. klasse – ungdomsuddannelserne

MÅL 13: KLIMAINDSATS

MÅL 16: FRED, RETFÆRDIGHED OG STÆRKE INSTITUTIONER

Snarere end at tilbyde film i de to uger, Verdenstimen er mest aktuel, er Salaam Filmfestivals tilbud et vedværende opmærksomhed på målene, når vi rejser gennem landet i løbet af skoleåret. Og på årets Salaam Åbningsfest den 14. september i Empire er det VERDENSMÅL 5 og kvindeproblematikker der står øverst. Som læser af Salaams blog er du også inviteret.

Find indbydelsen til Salaams Åbningsfest her!

// Solveig Thorborg, leder af Salaam Film & Dialog