Afrika-stafetten

Afrika-stafetten er et samarbejds- og samskabelsesprojekt mellem afrikanske filmskabere, danske efter- og højskoler og Salaam Film & Dialog. Sammen afholder vi en række digitale events med afrikanske film og filminstruktører. Stafetten overrækkes fra instruktør til instruktør og vil starte med animationsinstruktøren og -underviseren Anaeli Kihunwra fra Tanzania, og her slipper vi kontrollen og lader ham vælge, hvem han vil overrække stafetten til. Den eneste betingelse er, at de film, der vælges til visning, handler om kvinder og kvinders forhold og position i samfundene.

Projektet er støttet af Civilsamfund i udvikling, Cisus engagementspulje, som skal inspirere til at engagere mennesker i arbejdet med udviklingslande. Derfor har Salaam udviklet et undervisningsmateriale til projektet, hvor Jean Petersen fortæller om, hvordan man fra en lille gård i Danmark kan gøre en forskel ude i verden.

Jean er født og opvokset i Malawi, men kom til Danmark i 1972, hvor hun i over 30 år har arbejdet med ligestilling i et ønske om at styrke kvinder både i Danmark og Malawi. I 2019 fik hun æresprisen fra Verdens kvinder i Danmark, der hvert år overrækker tre vigtige priser til stærke kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Bl.a. omtalte de Jean som en ildsjæl, pioner og mentor for kvinder fra hele verden.

I dag er Jean pensioneret, men arbejder stadig aktivt for ligestilling med bl.a. hendes projekt i Malawi omhandlende menstruationsbind. Et projekt, hun har skabt i samarbejde med Doris Mwakasungula, der er direktør for NGO’en CBCI – COMMUNITY BEHAVIOURAL CHANGE INITIATIVE i Malawi.

Projektet er støttet af Cisu.

FacebookTwitterRedditEmailPrintFriendly

Salaam Film & Dialog
Vermundsgade 38E, 2.sal
2100 København Ø
CVR: 28164297
Tlf: 32 118 188 / 32 118 288
info@salaam.dk

BESTIL NYHEDSBREV

Vi sender ca. en gang per måned