Gratis tilbud til udskolingen i Kbh: Digital dannelse

I samarbejde med Åben Skole tilbyder Salaam Film og Dialog gratis forløb i digital dannelse til udskolingsklasser i Københavns Kommune

Foto: DR

Forløbets titel: Kritisk tænkning online og digital dannelse med film og øvelser

Varighed: 2 timer

Hvor: Ude på din skole

Hvornår: Juni 2020- juni 2021

Book: Skriv til skole@salaam.dk for at booke forløbet eller ring for at høre nærmere på 28515557.

Indhold:

Med film, oplæg og øvelser støtter dette forløb elevernes digitale dannelse, deres interkulturelle kompetence og deres sociale engagement.

Vi viser et afsnit af dokumentarserien ”Rodløs” (spilletid 28 minutter) vist på DR, og aktivt anvende det tilhørende undervisningsmateriale i klassen. 

Alle kan blive redaktører af deres egen TV-kanal på YouTube, og man kan stort set skrive, hvad man vil på Facebook og andre sociale medier. Desværre er der mange, der skriver sårende og hadefulde ting til og om andre, og nogle lægger måske billeder ud af andre, som så føler sig krænkede og bliver kede af det. I de nyheder vi får er både sande og falske. Nogle gange er fake news alternative opfattelser af, hvordan virkeligheden ser ud. Andre gange er det bevidst misinformation og manipulation. Det skal vi arbejde med gennem film, oplæg, diskussion og øvelser.

Målet er at støtte elevernes bevidsthed om etik på nettet og skabe SoMe-empatisk holdning til deres egne og andres aktiviteter på nettet. Forløbet skaber også bevidsthed om, hvordan had og radikale holdninger kan cirkulere frit på nettet og hvordan man undgår at dele og videreføre sådanne hadefulde holdninger og opslag.