Amazonia

0. - 3. klasse

Da det fly, der transporter cirkusaben Saï tværs over Amazonas, styrter ned i junglen, bliver den lille abe nødt til at klare sig selv i den vilde natur. Kapucineraben Saï har aldrig været i naturen før, han har været vant til rare dyrepassere omkring sig og en fyldt madskål. Nu skal han pludseligt finde sin mad selv og overkomme regnskovens mange farer. Han møder mange spændende dyr, både de mærkelige, de farlige og de flinke, og han opdager, hvordan den smukke og vilde regnskov ændrer sig i takt med, at menneskerne bringer den moderne civilisation ind i den vilde natur.

Land:Brasilien/Frankrig
sprog:Ingen tale
censur:Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
original titel:Amazonia
instruktion:Thierry Ragobert
varighed:83 min. Film + oplæg 2 t. 10 min.
fag: Dansk, Natur/Teknik
Temaer: Dyr, Eventyr, Klima, Natur og miljø, Overlevelse i en fremmed verden, Rejse, Venskab

Oplæg

Vi mennesker kan også pludselig stå i ukendte situationer. Hvad stiller man op, når man pludselig befinder sig et helt nyt sted og skal lære alting igen for at klare sig? Og hvad er det for en verden, Saï opdager? Hvorfor er Amazonjunglen ved at ændre sig? Vores oplægsholder vil tale om mødet med det overvældende nye, men også om den måde mennesket behandler den vilde natur i Amazonas på.