Danmarks sønner

8. klasse - Ungdomsuddannelser

Vi er i 2025 og årsdagen for et stort terrorangreb i København nærmer sig. Det samme gør et folketingsvalg, hvor den populistiske leder af det nationalistiske National Parti, Martin Nordahl, spås en jordskredssejr, der kan gøre ham til statsminister. Chikanen af muslimer er taget til, og det fører langsomt 19-årige Zakaria ud på et radikalt spor. Her møder han Ali, en politimand der arbejder undercover for at forhindre muslimsk terrorisme. Imens planlægger den højreradikale organisation Danmarks Sønner, der har haft Martin Nordahl som medlem, en storstilet terroraktion mod muslimske mål.

Land:Danmark, 2019
sprog:Dansk og arabisk med danske undertekster
censur:Tilladt for børn over 15 år
original titel:Danmarks sønner
instruktion:Ulaa Salim
varighed:Film + oplæg: 2 t. og 30 min.
fag: Dansk, Samfundsfag
Temaer: Politik, Populisme, Radikalisering, Terror

Oplæg

Vores oplægsholder taler med eleverne om hvornår filmen mon giver et realistisk bud på, hvordan Danmark kan se ud i 2025. Er retorikken og chikanen mod muslimer blevet så slem? Er vi virkelig på vej til at dele os i to uforsonlige lejre? Eller er film som Danmarks Sønner nødvendige for at vise os, at vi må tale sammen for at undgå radikalisering?

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 1.500 kr.
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for en eller flere klasser.

Salaam Skoles Workshops: 3.300 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.