Krudttønden

9. klasse - Ungdomsuddannelser

Vi er i starten af 2015 og alle er optagede af terrorangrebet på Charlie Hebdo. Diskussioner trækker tråde tilbage til krisen omkring Muhammed-tegningerne. Og diskussioner er der mange af ved filmmanden Finn Nørgaards middagsbord, hvor han forsvarer alles ret til at ytre sig. Jødiske Dan Uzan søger job uden held, og hans sagsbehandler foreslår, at han ændrer sit efternavn for at højne chancerne. I fængslet sidder Omar Abdel Hamid El-Hussein og ruster sig til kamp. Om kort tid vil han blive gerningsmanden bag terrorangrebene på Krudttønden og Synagogen.

Land:Danmark 2019
sprog:Dansk
censur:Tilladt for børn over 15 år
original titel:Krudttønden
instruktion:Ole Christian Madsen
varighed:2 t. og 15 min.
fag: Dansk, Filmkundskab, Historie, Samfundsfag
Temaer: Demokratiske rettigheder, Inklusion/ekslusion, Radikalisering, Terror, Ytringsfrihed

Oplæg

Terror i Frankrig og Danmark, 2015. Hvad husker de unge om det? Hvad husker Salaams oplægsholder? Har vi grund til at frygte terror i dag? Har samfundet et ansvar for at hindre marginalisering af den enkelte? Og har vi alle et ansvar for at forhindre voldelige, radikale strømninger?