Pelle Haleløs
1. - 4. klassePelle er ikke bare en haleløs kat men også en kat fra landet, der er faret vild i storbyen Uppsala. Den charmerende hunkat, Maja Flødenæse, introducerer ham til glæder og farer i byen, mens den entreprenante gadekat, Mons, presser ham til at optræde på scenen i sin café som raritet, katten uden hale. Pelle er fanget i to verdener. Han kan se de spændende oplevelser og muligheder i storbyen sammen med den smukke Maja Flødenæse, men han længes også forfærdeligt hjem til sommerhuset på landet, hvor hans menneskeveninde Birgitta bor.
Oplæg
Hvordan er det at leve med et ben i to verdener, to kulturer eller to lande? Hvordan får man det bedste ud af begge steder? Nogen børn oplever det måske, fordi deres forældre kommer fra et andet land end Danmark. Andre oplever måske at bo hos mor den ene uge og hos far den anden. Og hvordan er forskellen på at bo på landet og i byen i Danmark?