Sisters in Arms

9. klasse - Ungdomsuddannelser

Zara er en purung yazidi-kvinde, hvis landsby bliver hærget af ISIS. Hendes far bliver slået ihjel og hun selv solgt som sexslave for en IS-kriger, oprindeligt fra England. Zara formår at flygte til de kurdiske bjerge, hvor hun slutter sig til en bataljon af frygtløse kvinder fra hele verden kaldet ’Snake Brigade’. Kvindehæren bekæmper indædt ISIS i Syrien og Irak. Vi møder den omsorgsfulde Lina og den sprudlende fransk-algeriske Kenza, den religiøse afroamerikaner Clarisse med kælenavnet ’American Sniper’ og fransk-israelske Yael.

NB. Filmen vises med engelske undertekster.

Land:Frankrig, Italien, Belgien 2019
sprog:Engelsk, kurdisk, fransk, italiensk, arabisk med engelske undertekster
censur:Tilladt for børn over 15 år
original titel:Sœurs d'armes
instruktion:Caroline Fourest
varighed:2 t. og 30 min.
fag: Dansk, Filmkundskab, Historie, Samfundsfag
Temaer: ISIS, Kvindeliv, yazidier og kurdere

Oplæg

Den undertrykte befolkningsgruppe, yazidierne, hævder at de har verdens ældste religion. Hvad sker der med dem i kurdernes krig for frihed? Og hvordan kan både ISIS og den kurdiske hær rekruttere internationalt? Krig går ofte hårdt ud over kvinder, hvorfor? Og hvad vil det sige at skulle kæmpe for sine rettigheder i kvindeundertrykkende samfund?