Tårnet

6. - 10. klasse

Wardi på 11 år er født i en flygtningelejr. Hendes oldefar Sidi var en af de første, der flyttede ind i lejren, da den israelske stat blev oprettet i 1948. Det kalder palæstinenserne for “Al Nakba” – det arabiske ord for katastrofen, fordi mange palæstinensere blev fordrevet fra deres hjem. En dag giver Sidi nøglen til sit barndomshjem til Wardi, og hun er sikker på at det betyder, at oldefaren har mistet håbet om at vende hjem. I flygtningelejren er mange af Wardis familiemedlemmer traumatiserede efter konflikterne mellem Israel og palæstinenserne. Gennem Wardis søgen efter håb fortælles familiens historie.

Land:Norge, 2018
sprog:Arabisk og engelsk med danske undertekster
censur:Ej fastsat af Medierådet
original titel:The Tower
instruktion:Mats Grorud
varighed:74 min. Film + oplæg: 2 timer
fag: Dansk, Historie, Samfundsfag
Temaer: Drømme, Familie, Flygtninge, Israel-Palæstina

Oplæg

Som indledning til filmen forklarer vores oplægsholder, hvad der skete i 1948, da den staten Israel blev oprettet – og hvorfor. Efter filmen taler oplægsholderen med eleverne om, hvorfor palæstinenserne stadig lever som flygtninge i lejre, og hvorfor det ikke lykkes at skabe fred mellem Israel og Palæstina.

Film og dialog arrangementer

Et simpelt Salaam Skole arrangement: 1.500 kr.
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for en eller flere klasser.

Salaam Skoles Workshops: 3.300 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.

Kontakt os på tlf.: 32 118 288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.