There will be water
8. klasse - UngdomsuddannelserVerden står overfor en global ferskvandskrise, og i Mellemøsten stiger spændingerne i takt med at undergrunden tørrer ud. There Will be Water er fortællingen om en visionær mand der mener at han kan gøre en afgørende forskel. Ingeniøren Bill Watts pendler mellem sit hjem i England og 45 graders varme i Egypten og Jordan, hvor han testdyrker agurker i særlige drivhuse som bliver afkølet af havvand om dagen, og som om natten vandes af ferskvand skabt af dampen fra dagens hedebølger. En film der indgyder håb om innovative løsninger på globale problemer.
Oplæg
Adgangen til vand er i dag en af menneskehedens absolut største udfordringer. Globalt er forbruget voldsomt stigende, forureningen er massiv og klimaforandringer spiller i højere grad ind med tørke og oversvømmelser. Det fortæller Pia Klee mere om ud fra sin mange årige ekspertise på vandområdet. Hun fortæller om hvordan globale udfordringer kan vendes til muligheder.
Film og dialog arrangementer
Et simpelt Salaam Skole arrangement: 1.500 kr.
Det simple Salaam Skole arrangement består af en film og et oplæg med dialog for en eller flere klasser.
Salaam Skoles Workshops: 3.300 kr.
En Salaam Skole Workshop er et mere omfattende arrangement, hvor eleverne får mulighed for både at se film og for at lære om filmens temaer i bevægelse og igennem aktiv elevindragelse sammen med en oplægsholder.
Kontakt os på tlf.: 32 118 288 eller på skole@salaam.dk for at booke et arrangement.